Vi har talt med Simon Melander, der er iværksætter og COO i uniqkey. Vi har bedt ham om at færdiggøre 10 sætninger:

 

1. Jeg blev selvstændig fordi..

Mine iværksætter drømme startede tidligt, faktisk allerede på handelshøjskolen, hvor jeg som 15-årig deltog i et skoleprojekt, hvor mange skulle starte egen virksomhed. Og så har jeg altid været vild med at være “min egen lykkes smed”.

Jeg har sidenhen været med til at starte flere forskellige virksomheder og projekter og har været en del af startup miljøet i mange år.

2. Jeg kom fra ide til realisering ved at..

Jeg blev kontaktet af founderen Hakan Yagci og bestyrelsesformand Jens Larsen. Jeg blev ret hurtigt opmærksom på, hvordan selve produktet – uniqkeys app og browser udvidelse – kunne hjælpe forskellige virksomheder med at højne IT-sikkerheden. Det blev fundamentet for virksomheden: at servicere B2B delen af cybersikkerhed.

3. De største udfordringer ved at starte virksomhed er..

Hvordan man tilpasser sit produkt eller idé til sine kunder. Det er et kendt dilemma næsten hver gang man starter en ny virksomhed. Man arbejder ud fra nogle idéer og antagelser om verden omkring en, og bygger videre derfra. Det interessante ligger i den rejse, der er til første kunde. Hvordan sørger man for, at de bliver glade og tilfredse med det produkt man har skabt.

 

Det interessante ligger i den rejse der er til første kunde.

 

Jo mere man kommer i gang med udviklingen af produktet og selve virksomheden, vil der altid opstå nye muligheder og opdagelser i forhold til kundebehov, og hvad der bliver efterspurgt.

4. De vigtigste egenskaber for en iværksætter er..

At have en masse gå på mod. Jeg har selv krudt i røven, og det er med til at give noget vedholdenhed. I opstartsfasen i en ny virksomhed, foregår der en masse “learning by doing”, hvor det er okay at fejle.

Og så er det vigtigt at identificere, hvilke kvaliteter man selv sidder inde med. Er man god til økonomi, marketing eller finder man styrker i andre områder? At kende sine svagheder og kunne give ansvar fra sig, er en vigtig kvalitet.

5. Mit bedste råd til folk som vil starte virksomhed er…

Hvis du står med drømmen om at starte din egen virksomhed, er det godt at skabe et team, der arbejder godt sammen. Så opstår der en fælles kultur, hvor man arbejder hen mod en fælles mission.

Man skal ikke lade sig begrænse. Det vigtigt, at man har en “just do it” holdning til arbejdet, det er her man opdager, at idéer kan blive til fysiske repræsentationer i virkeligheden.

Det er i samme ombæring vigtigt at kunne tage kritik til sig og acceptere, hvordan kunderne ser ens produkt. Det er her den ægte produktudvikling kommer.

6. At arbejde med IT-sikkerhed, er..

Man bliver hurtigt overrasket over, hvor kompleks cyberverdenen egentligt er. Især når man kigger på den med IT-sikkerhedsbrillerne på. Her optræder uniqkey på mellemstadiet, der varetager den del der omfatter brugen af internettet (cloud-services). Man skal altid være opmærksom på at tænke sikkerhedsaspekter ind i alt, hvad man udarbejder eller udvikler, således at vi altid er mindst 1 skridt foran.

Cybersikkerhed er samtidig super aktuelt og vi kan hver dag læse om nye angreb og eller hacket databaser med millionvis af adgangskoder til salg.

Et datadump er en stor kollektion af information, der er opstillet på internettet, til salg for enhver. Den seneste dump indholdte 650 millioner login oplysninger fordelt på 16 online services. Her kan man købe 160 millioner logins for 0.5 BTC svarende til omkring små 12.000kr.

 

Man bliver hurtigt overrasket over, hvor kompleks cyberverdenen egentligt er.

 

7. Målet med uniqkey er..

At gøre cybersikkerhed simpelt og overskueligt for alle. Tidligere har det altid været betragtet som noget komplekst og kun for IT nørder, men i dag, på grund af vores stigende digitale adfærd, er det vigtigt for alle.

8. uniqkey adskiller sig fra konkurrenterne ved, at..

Vi bruger et motto herinde: “sikkerhed før convenience”. Det handler om, at vi for det første ikke opbevarer kundedata eller databaser, der indeholder følsomme oplysninger og for det andet krypterer alt data med uniqkey app’en, lokalt på hver enkelt telefon i 6 lag.

9. Det er vigtigt at sætte fokus på IT sikkerhed fordi..

Netop fordi vi så digitaliseret, som vi er i Danmark, og ikke mindst i resten af verden. Næsten alt ligger tilgængeligt online, så det er essentielt at udvikle et produkt som uniqkeys password manager. Samtidig deler vi kritisk information dagligt gennem et utal af forskellige medier og services, hvor der ofte opstår en løs omgang med personfølsom data.

Vi oplever gang på gang også et utal af forskellige systemer der er koblet til internettet, hvor sikkerhedskoden på disse systemer stadig står til at være 1234. Bare kig på den seneste artikel om kølesystemer, der er installeret på sygehuse rundt omkring i Europa. Her er over 7000 systemer helt åbne for angreb. Det er med til at fremstille et digitalt trusselsbillede, som kan true både personer, men også kritiske infrastrukturer, som vores samfund er bygget op omkring.

 

Vi deler kritisk information dagligt gennem et utal af forskellige medier og services, hvor der ofte opstår en løs omgang med personfølsom data.

 

Så vi skal i gang med at uddanne vores befolkning i IT-sikkerhed og kigge kritisk indad, for at ændre den adfærd vi har anvendt indtil videre.

10. De andre på kontoret driller mig med..

Jeg er jo en gut med krudt i røven, og det kan folk sagtens se. Så jeg er ret genkendelig når jeg render rundt og knipser med fingrene, fordi vi har haft et godt møde eller et problem er blevet løst. Og så driller de mig med at jeg i ny og næ tager en fredags-øl om mandagen.

Til slut vil jeg bare opfordre alle til at downloade uniqkey. Start nu, beskyt i dag.

Læs mere om uniqkey password manager til virksomheder her.