Hakan Yagci er serieiværksætter og CEO hos uniqkey. Vi har taget en snak med ham om uniqkey og cybersikkerhed.

Hvad er uniqkey?
uniqkey er en Password og Identity Manager til cloud-services, der sikrer login fasen med to-trins godkendelse og automatisk login. En kritisk login fase stopper faktisk over 80% af alle hackerangreb. Vores løsning er designet både til it-kyndige og ikke it-kyndige – vi mener at alle skal sikres mod hackerangreb, så vi arbejder på at gøre it-sikkerhed til allemandseje, da vi alle kan rammes af hackerangreb.

 

“Alle kan blive ramt af et hackerangreb, så vi arbejder på at gøre IT-sikkerhed til allemandseje”

 

Hvornår startede uniqkey?
Jeg startede virksomheden for 2 år siden med et team af eksperter. Missionen er at hjælpe familier og virksomheder med den basale sikkerhedsløsning. Ligesom man ikke skal køre bil uden sele, skal man heller ikke færdes online uden, at den basale it-sikkerhed er i orden.

Hvordan fik du idéen til uniqkey?
Jeg blev særligt opmærksom på behovet for en password manager, da min kone en dag kom gående med et USB stik i hånden. Jeg spurgte hende hvorfor hun gik rundt med den, og hun svarede, at hun hele tiden blev smidt ud af Dropbox, fordi hun skulle logge ind med to-trins godkendelse (som hun på det tidspunkt ikke kendte til). Hun fortalte, at det gjorde hende usikker på om der var noget galt, og om hun var blevet hacket. Jeg forklarede hende at to-trins godkendelse er en god ting, fordi det sikrer hendes logins mod uvedkommende. Her gik det for alvor op for mig, at der er brug for et øget fokus på cybersikkerhed, fordi det kan være forvirrende at finde ud af hvad der er sikkert, og hvad der ikke er.

 

“Med den stigende digitalisering har cybertruslen aldrig været større”

 

Hvorfor arbejder du med IT-sikkerhed?
Jeg er selv iværksætter og har haft gang i projekter de sidste 10 år, hvor jeg har været fuldt optaget af produktet, kunderne og lanceringen. It-sikkerheden fyldte ærlig talt ikke særlig meget i mine tanker, men det gik hurtigt op for mig, at jeg ikke havde ordentligt kontrol over min digitale adfærd.

Hvorfor er IT-sikkerhed vigtigt?
Både virksomheder og familier har en stigende brug af cloud-services, og med den stigende digitalisering af samfundet, har cybertruslen aldrig været større. I forbindelse med det mener jeg, at det er det rigtige tidspunkt og særdeles aktuelt at tænke mere over ens digitale adfærd og sikre sig mod hacking. De fleste kender godt til faren for hackerangreb, men hverdagens trummerum og vaner gør det nemt at falde i åbenlyse fælder.

 

“Alt der kan gå galt, vil gå galt”

 

Har du et godt råd eller en devise at leve efter?
Som bruger af cloud-services bør man altid gå ud fra Murphys lovalt der kan gå galt, vil gå galt – og sikre sig derefter.

Du kan læse mere om cybersikkerhed og få et par gode råd med på vejen her