En af de største trusler mod virksomeder og medarbejdere er hackere som udnytter huller i virksomhedens it-sikkerhed.

Nu tænker du måske at jeg overdriver, men det er ikke tilfældet! De nyeste statistikker viser tilmed, at antallet af hacking-angreb vil stige i fremtiden. Derfor er det altafgørende at sætte fokus på cybersikkerhed i din virksomhed.

Hvad mange ikke tænker over er, at de største sikkerhedsbrister ofte kommer indefra, når medarbejdere undlader at tage sikkerhedskopier og bruger de samme usikre passwords til forskellige konti. Derfor er det yderst vigtigt, at medarbejderne får de rette værktøjer og den nødvendige viden til at færdes sikkert online (læs yderligere 5 gode råd som kan sikre dig mod cyberangreb her). På den måde vil virksomhedens, medarbejdernes og kundernes data være sikret.

Der kan være forskellige grunde til at vi ikke i højere grad, beskytter os selv og den virksomhed som vi arbejder i, når vi færdes digitalt. En af de største udfordringer ved at få andre til at ændre deres sikkerhedsmæssige adfærd online er, at det kan virke uoverskueligt og besværligt at skulle huske forskellige unikke passwords. Det vil altid være nemt og bekvemt at bruge ét password til alle sine konti, men det er langt fra sikkert. Får en hacker fremskaffet sig dit kodeord har vedkommende pludselig mulighed for, at stjæle og misbruge data fra alle dine konti på baggrund af et enkeltstående hackerangreb.

Gode råd om it-sikkerhed på arbejdspladsen

Et stærkt password

Husk at anvende et stærkt password som andre ikke kan gætte og genbrug ikke det samme password flere gange. Derudover er det en god ide at ændre dine passwords løbende.

Klik ikke på suspekte links

Klik aldrig på links som du modtager fra kilder du ikke kender. Modtager du fx mails der vil have dig til at løse et problem via et enkelt klik på et link, så vær kritisk og klik ikke, da det højst sandsynligt er phising (læs mere om phishing her).

Pas på med hvad du tilslutter din enhed

USB-nøgler kan være inficeret med en virus, derfor er det vigtigt at du kun tilslutter en USB-nøgle, hvis du kender kilden. Dermed undgår du at computeren, og dermed virksomhedens netværk, bliver smittet.

Anvend 2-faktor godkendelse

Tilføj et ekstra lag i beskyttelsen af dine konti med 2-faktor godkendelse. Godkendelse med to faktorer betyder ganske enkelt, at du skal gennem to trin for at få adgang til din konto. Denne funktion er indbygget i uniqkey appen således, at du får et ekstra lag af beskyttelse til din konto.

For at leve op til sikkerhedsstandarden anbefaler vi her hos uniqkey, at du benytter en password manager som kan sikre dig og din virksomhed imod uvedkommendes indtrængen. Mange medarbejdere er lig med et uoverskueligt antal af logins og passwords, men med uniqkey får du en overskuelig og sikker password manager til alle dine enheder. Vi hjælper dig med at sikre dine medarbejderes logins og passwords, samtidig med at du nemt og sikkert får styr på din virksomheds cloudservices.

Har du brug for hjælp til at komme i gang med uniqkey, er du velkommen til at besøge vores videosupport her eller kontakte os på +45 71 96 99 67.